Vælg et foredrag om AI ud fra de beslutninger du står med
Et foredrag om AI
kan handle om at skrive brugbare instruktioner til en sprogmodel. Det kan også handle om, hvem der godkender et svar, før det sendes til en kunde. Begge emner har deres plads, men de løser forskellige problemer. Når du sammenligner oplæg, så se på de beslutninger, deltagerne skal kunne træffe bagefter. En demonstration af smarte funktioner hjælper ikke meget, hvis jeres tvivl handler om adgang til fortrolige dokumenter.
Foredrag om AI med værktøjer eller arbejdsgange i centrum
Et værktøjsorienteret oplæg viser, hvordan du giver modellen en opgave og bearbejder dens svar. Det passer til medarbejdere, som har adgang til et godkendt system, men mangler erfaring med den daglige brug. De kan for eksempel have brug for at omforme mødenoter til et udkast til referat. Bed om at se, hvordan oplægsholderen håndterer mangelfulde input og fejlbehæftede svar, så demonstrationen også viser arbejdet med rettelser.
Et oplæg om arbejdsgange tager fat et andet sted. Her er spørgsmålet, om medarbejderne overhovedet bør bruge AI til referatet. Det kræver en afklaring af, hvilke oplysninger systemet må modtage, og hvem der kontrollerer resultatet. Diskussionen er særligt relevant, når flere afdelinger deler opgaven, eller når et forkert svar får følger uden for virksomheden.
I en medlemsundersøgelse blandt virksomheder fra 2025 pegede 36 procent på manglende medarbejderkompetencer som en udfordring ved AI-brug. Tallet fortæller ikke, hvilke færdigheder netop jeres medarbejdere har brug for. Undersøg derfor, om foredraget især skal handle om at betjene systemet eller om at vurdere dets forslag fagligt. En medarbejder kan sagtens skrive gode instruktioner og alligevel have svært ved at gennemskue fejl i modellens svar.
Hvordan vælger du de første opgaver til AI?
Foredrag varierer også i deres syn på automatisering. Nogle lægger vægt på at lade systemet løse hele opgaver, mens andre undersøger, hvor AI kan levere et afgrænset forarbejde. Forskellen bliver tydelig i kundeservice. Et udkast til svar om en standardlevering kan kontrolleres mod kendte betingelser. En klage over gentagne leveringsfejl kræver, at en medarbejder læser sagens historik og tager stilling til en konkret løsning.
Vælg et oplæg, der sammenligner sådanne opgaver på deres faktiske vilkår. Gentagelse er ikke alene et argument for automatisering. En tilbagevendende opgave kan indeholde følsomme oplysninger eller kræve vurderinger, som ikke fremgår af en skabelon. Omvendt kan en medarbejder have nytte af et udkast, selv om vedkommende skal gennemskrive dele af det før brug.
En virksomhedsundersøgelse fra 2025 fremhævede manglende kompetencer og tid som væsentlige udfordringer ved generativ AI. Eksemplerne bør derfor også tage med, hvor lang tid medarbejderne bruger på kontrol. Bed oplægsholderen sammenligne den eksisterende arbejdsgang med et AI-understøttet forløb helt frem til det godkendte resultat. Sammenligningen skal rumme arbejdet med rettelser og de tilfælde, hvor systemets forslag ikke kan bruges.
Kvalitetskontrol af AI-genereret indhold på arbejdspladsen
Et underholdende oplæg kan vise et velformuleret svar på få øjeblikke. Et fagligt relevant oplæg viser også, hvordan deltagerne undersøger, om svaret holder. Sproglig sikkerhed dokumenterer ikke, at indholdet er korrekt. En model kan formulere en overbevisende forklaring på en intern regel, selv om forklaringen strider mod den gældende personalehåndbog.
Spørg, om foredraget skelner mellem kontrol af formulering og kontrol af indhold. I en invitation til et internt møde handler gennemgangen mest om tidspunkt og deltagere. I et tilbud skal medarbejderen også kontrollere leverancens afgrænsning og de aftalte vilkår, og det kræver adgang til det grundlag, tilbuddet bygger på.
Et bredt inspirationsforedrag giver deltagerne en fælles forståelse af AI. Et fagligt tilpasset oplæg kan bruge materiale, der ligner deres egne opgaver. Send et anonymiseret eksempel på en typisk fejl, før du indgår aftalen. Oplægsholderens forslag til at behandle eksemplet viser, hvor konkret undervisningen bliver. Der er forskel på at advare om fejl i en præsentation og at lade deltagerne kontrollere et svar mod en personalehåndbog. Afklar også honorar og eventuelle transportudgifter med jeres #foredragsholder
.
AI-færdigheder kræver mere end kendskab til funktioner
EU’s AI-forordnings artikel 4 har siden 2. februar 2025 krævet, at udbydere og organisationer, der tager AI-systemer i brug, træffer foranstaltninger til at fremme relevante medarbejderes AI-færdigheder. Kravet handler om mere end at stille et system til rådighed. Når du vælger foredrag, bør du derfor afklare, om deltagerne har brug for en generel introduktion eller undervisning i bestemte arbejdsopgaver.
Artikel 4 kræver også, at organisationen tager højde for medarbejdernes tekniske viden og erfaring og deres uddannelse og den sammenhæng, systemerne bruges i. En medarbejder, der redigerer tekstudkast, har andre læringsbehov end en medarbejder, der bruger AI-baseret beslutningsstøtte i sager med konsekvenser for personer. Deltagelse i et foredrag dokumenterer ikke i sig selv, at alle relevante krav er opfyldt.
Bed om en beskrivelse af det niveau, oplægsholderen regner med. Hvis nogle deltagere aldrig har brugt en sprogmodel, mens andre bruger den dagligt, går samme demonstration for hurtigt for nogle og gentager velkendt stof for andre. Et fælles oplæg kan introducere grundbegreberne. Efterfølgende faglig undervisning tager de konkrete anvendelser og de begrænsninger, medarbejderne møder i deres arbejde.
Fælles inspiration eller et afgrænset beslutningsgrundlag
Et bredt foredrag passer til en arbejdsplads, hvor samtalen stadig handler om, hvad AI overhovedet kan bruges til. Eksempler fra forskellige funktioner giver deltagerne et fælles sprog. Et mere afgrænset oplæg passer, når I allerede overvejer en bestemt anvendelse, for eksempel udkast til svar på interne personalespørgsmål. Her bør diskussionen handle om dokumentgrundlaget og grænsen mellem standardsvar og individuelle sager.
Vælg format efter, hvor konkret jeres næste beslutning er. Skal ledelsen tage stilling til en afprøvning, kan foredraget belyse forskellen mellem et system, der foreslår et svar, og et system, der sender svaret uden godkendelse. I det første tilfælde kan en medarbejder rette svaret, før modtageren ser det. I det andet må kontrollen også omfatte, hvordan medarbejderne opdager fejl og griber ind, når systemet allerede har svaret.
Aftal også, hvilket materiale deltagerne skal arbejde videre med. Et eksempel på en afgrænset arbejdsgang er mere anvendeligt end en omfattende samling præsentationssider. For interne personalespørgsmål kan materialet vise, hvilke dokumenter svaret må bygge på, og hvornår henvendelsen skal sendes videre til en medarbejder. Et spørgsmål om en individuel aftale skal ikke besvares alene ud fra en generel personalepolitik.